Plantepleje? Nemt!

Hænger bladene på din Monstera? Har din Bananpalme fået gule blade? Eller er du bare nysgerrig på plantepleje? Følgende guidelines og råd til plantepleje er baseret på vores gartneres faglige ekspertise – men da planter er organiske størrelser, så kan der ikke gives ét endegyldigt svar i forhold til plantepleje.

 

Plantepleje på den nemme måde 

#1 – Mærk jorden

greenify-pilea-inderkasse-inspiration-plantejord

Sørg for at mærke jorden, som planten er sat i. Virker jorden fugtig, så er der ingen grund til at vande planten her og nu. Når jorden er fugtig er dette en indikator for, at planten endnu ikke har kunne optage al væske og du skal derfor ikke vande den. Hvis jorden derimod føles tør, så kan du rolig give planten vand. Det er svært at komme med en konkret mængde, da krukkens diameter/højde kan variere. Forsøg dig frem i forhold til mængden, men sørg for at planten kan rumme vandmængden – du skal generelt passe på med at overvande dine planter, da det ikke kan holde til det.

De fleste planter skal vandes ’fra oven’, hvilket du gør ved at fylde krukken til randen med vand og lader plante suge vandet til sig. Når den i 15-20 min har fået lov til at suge vandet til sig, så fjerner du underskål eller prop og lader overskydende vand løbe ud i vasken.

 

#2 – Tempereret vand

Koldt vand er ikke ligeså lækkert for planten, som det er for dig. Du skal derfor helst lade dit vand have en temperatur på over 10 grader, men ikke lunkent. Du kan eventuelt hælde vand op i kanden og lade det stå ved stuetemperatur i noget tid.

 

#3 – Kig på planten

Er du i tvivl, så kig på planten. Hvis du kan se, at bladene hænger eller de bliver gule/brune, så kan det være at de enten ikke får nok vand eller at de mangler gødning. Start med at mærke jorden – er den helt tør, så mangler din plante nok vand. Er jorden derimod fugtig eller decideret våd, så kan det være tegn på at den mangler gødning eller er blevet overvandet. Her er det kun dig, der ved, hvilket af scenarierne, der er mest sandsynlige.

 

#4 – Gødning

greenify-plantepleje-goedning

Det er vigtigt, at du sørger for at gøde planten i dens vækstperiode. Dette sørger for, at planten har optimal næring i jorden, så den kan vokse sig stor og stærk. Vi har udviklet vores egen økologiske universalgødning, som er sammensat af nogle af de bedste, økologiske ingredienser, som sørger for en bæredygtig vækst.

Dosering:

  • 5 ml til l liter vand
  • Bruges ugentligt, marts-oktober.

Brugsanvisning:

  • Gødningen rystes godt før brug og blandes med vand i vandkanden.
  • Vask hænderne efter brug.

 

#5 – Gule/brune blade

Planter kan, ligesom mennesker, blive solskoldede. Hvis planter, som ikke er vilde med direkte sol, står i et sydvendt vindue, kan dette resultere i nogle gule/brune blade. Dette indikerer, at planten har fået for meget direkte sol og er blevet solskoldede. At planter godt kan lide meget lys er ikke ensbetydende med, at de skal stå i direkte sollys. Hvis du oplever, at din plante bliver solskoldet, så skal du finde en ny plads til planten.

Planter kan også godt få svedne blade, hvis du vander midt på dagen i bagende sol. Når du har vandet dine planter, så kan der godt være små vanddråber på bladene, som forstærker solens stråler og vil fungere som små brændeglas.

De gule/brune blade kan også betyde, at planten har fået for meget eller for lidt vand. Det er vigtigt, at du ikke sjatvander dine planter, da det får plantens rodnet til at kravle op mod overfladen. Dette kan være med til at svække planten og i værste fald medføre råd i rødderne…