Fortrydelsesret
4. Fortrydelsesret og Returnering
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare eller vi har indgået en aftale om en ydelse.
4.1 Fortrydelsesret varer:
Du har 14 dages fortrydelsesret fra modtagelsen af varerne.
Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen eller den dag, vi har lavet aftalen, til at give os besked om, at du vil fortryde aftalen. Du kan sende en mail til info@greenify.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.
Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage de bestilte varer uden samtidig at give os besked.
Fortrydelsesretten gælder varer som krukker og andet tilbehør jf. forbrugeraftaleloven. Planter og blomster er i visse tilfælde undtaget fortrydelsesretten pga. deres korte holdbarhed. Se afsnittet nedenfor vedr. tilfredshedsgaranti.
Disse aftaler kan ikke fortrydes:
Levering af ikke-finansielle ydelser, der er færdigleveret, hvis du forinden har accepteret at ydelsen sættes i gang, og at din fortrydelsesret dermed mistes.
Levering af varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt, (dette gælder mange planter og blomster) se dog nedenfor om vores 24 timers fortrydelsesret på disse varer.
4.2 Returnering:
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.
Du dækker selv omkostninger til returnering af en vare, og du hæfter, hvis der opstår skade under transporten.
Varens stand, når du sender den retur
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.
Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage.
Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit aftalen, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.
Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.
Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.
Særligt for ydelser
Har du givet dit samtykke til, at arbejdet eller leveringen kan gå i gang, men du alligevel ønsker at benytte din fortrydelsesret, skal du dog være opmærksom på, at vi vil opkræve rimelige omkostninger for det arbejde, der allerede er leveret.
Særligt for varer
Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.
24 timers returret på visse planter.
Planter kan være undtaget fra den 14 dages fortrydelsesret, da de forringes hurtigt. Vi ønsker dog, at du skal være tilfreds med dit køb. Derfor tilbyder vi, at hvis du allerede ved leveringen kan se, at planten mod forventning ikke passer ind hos dig, tager vi den retur og krediterer ordren. Denne ekstraordinære returret koster 95 kr. i gebyr at benytte.
For at benytte de 24 timers returret, skal du senest 24 timer efter levering, give os besked pr. Mail (info@greenify.dk) med information om, at du ønsker at returnere. Ud over gebyret på 95 kr. skal du afholde omkostningerne til returneringen.
Varen returneres til:
Greenify ApS
CVR: 35832831
Adresse: Roskildevej 244, 4300 Holbæk
5. Reklamationer
5.1 Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb, men ikke ydelser. Det betyder, at du som udgangspunkt ikke har 2 års reklamationsret på ydelser. Er du ikke tilfreds med ydelsen kan du naturligvis kontakte os på info@greenify.dk.
Reklamationer:
Hvis du modtager en beskadiget eller defekt vare, bedes du kontakte os på info@greenify.dk inden for rimelig tid efter modtagelsen du har opdaget fejlen. Vi vil bestræbe os på at finde en passende løsning. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb. Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder. Bemærk dog, at visse varer kan have en kortere holdbarhed end 24 mdr. Bemærk også, at en plante kan gå ud eller få et forringet udseende, hvis den ikke behandles korrekt. Det er vigtigt, at du reklamerer hurtigst muligt, hvis din plante eller blomst ikke ser god ud ved levering. Det giver os bedst mulighed for at behandle din reklamation.
Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid leveres tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Varen returneres til:
Greenify ApS
CVR: 35832831
Adresse: Roskildevej 244, 4300 Holbæk
Men du bedes kontakte os på forhånd, inden du sender varen retur. Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen. Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet.
5.3 Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte info@greenify.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.naevneneshus.dk
For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 DKK og højst 100.000 DKK. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.
Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag - uanset beløbets størrelse. Læs mere her: https://www.emaerket.dk/gratis-sagsbehandling
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr