COVID-19’S INDFLYDELSE PÅ VORES FORHOLD TIL PLANTER
Interessen for planter har aldrig været større. Under pandemien har vi oplevet et ‘botanisk boom’ og folk har ikke kunne få nok af grønne planter. Interessen var stor allerede før pandemien, men denne entusiasme vil kun blive større 2021. Vi har alle brug for en lille smule glæde lige nu – noget som planter i den grad kan give os.
COVID-19 har ændret vores forhold til stueplanter. Planter er ikke længere bare til pynt, men de giver os så meget mere igen. Efter at have tilbragt flere måneder i lock-down, har det aldrig været vigtigere at omgive sig med grønne planter. Deres positive effekt på vores mentale velvære, har aldrig været tydeligere. Planter bringer glæde og tilfører liv til ethvert rum så ubesværet. De er med til at skabe en base, som indgyder ro. Et sted, hvor vi kan dyrke langsommeligheden, som en kontrast til det travle og hektiske liv vi lever i dag.
På grund af pandemien opholder vi os betydeligt mere hjemme. Rigtigt mange er tvunget til at arbejde hjemmefra, og det har skabt et øget fokus på at skabe et grønt hjemmekontor i nogle hyggelige rammer med et godt indeklima. Det er virkelig noget af dét, som grønne planter kan. Undersøgelser viser, at planter kan forbedre produktiviteten, kreativiteten og hjælpe med at holde fokus.
NATUREN FLYTTER IND
I 2020 tog vi det rå og naturlige til os, og vi kunne ikke få nok af store planter og træer med tykke stammer, synlige rødder og finurlige blade. Igen i år vil vi skrue op for jungle-stemningen. Vi vil have naturen helt ind i hjemmet – og gerne masser af den i alle rum! Planter rykker os tættere på naturen og hjælper os til at dyrke langsommeligheden i vores til tider hektiske hverdag. Vi vil opleve et frisk pust til den skandinaviske minimalisme og se flere indrette deres hjem som urbane indendørs jungler med masser af planter i alle rum.
Covid-19 satte en stopper for de helt store rejsemål og derfor har troperne måtte komme til os. Igen i år vil vi se stor interesse for store gulvplanter med volumen og kraftige blade. Specielt planter fra Philodendron slægten vil vedblive med at være et hit.
Philodendron planter er en af de mest populære, alsidige stueplanter som kræver meget lidt pleje. Philodendron har ofte store, læderagtige blade som kan være ovale, spidse eller hjerteformede, men kan også have dybe snit eller iøjnefaldende aftegninger. Grundet bladene tykkelse holder planten længe på fugten, hvilket betyder, at de kræver overraskende lidt vand. Der findes utrolig mange arter i slægten og størrelsen spænder fra de mindre og helt op til XXL planter. Philodendron planter er de ultimative jungleplanter, som vil stå skarpt i ethvert hjem og virkelig invitere naturen indenfor.
MICHALAS FAVORIT PHILODENDRON PLANTER:
Philodendron ‘Birkin’. Philodendron ‘Narrow’, Philodendron ‘Congo Rojo’, Philodendron ‘Congo’.
NYT GENSYN MED GAMLE KLASSIKERE
I 2021 vil vi se mange gamle klassikere gøre sig et comeback, men som du aldrig har set dem før. Vores absolut yndlingsplante fra 2020, som vi uden tøven tager med os langt ind i 2021, er vores Kæmpe Monstera Deliciosa. Monstera Deliciosa, eller ‘bloggerplanten’ som mange kender den, har længe været en populær plante. Nu kommer vi til at se den i en helt anden skala. Vi vil have planter med historie og gerne mange år på bagen. Vores pragteksemplar af en Monstera kunne sikkert fortælle mange gode historier og det har taget den mange år at vokse sig til den imponerende størrelse den har i dag.
Endnu en klassiker vi vil se mere til i år, er Sansevieria – en rigtig retroplante som findes i et utal af arter. Sansevieria, eller ‘Svigermors Skarpe Tunge’, blev igen en populær plante i 2020 da der blev rettet ekstra opmærksomhed på plantens særligt luftrensende egenskaber. Denne plante vil vi også komme til at se mere til i kæmpe størrelser, men også anderledes hybrider af den klassiske plante. Sansevieria ‘Moonshine’ er en af vores nye favoritter og vi er helt vilde med dens kompakte udtryk med sølvgrønne blade, hvis unikke farve har givet planten sit navn.
LUFTRENSENDE EGENSKABER
I takt med at vi befinder os mere indenfor hjemmets fire vægge grundet Covid-19, vil planter med særligt luftrensende egenskaber igen blive populære. Vi er blevet mere opmærksomme på indeklimaet i vores hjem under de mange måneder i isolation.
Planter er ikke bare smukke at kigge på, men forbedrer også luftkvaliteten. Som udgangspunkt er alle planter luftrensende, men undersøgelser har vist at nogle planter er mere luftrensende end andre. Videnskabelige undersøgelser har vist, at nogle planter er i stand til at absorberer og filtrere giftstoffer fra luften i vores hjem. Giftstoffer, der afgives fra ting som maling, møbler og husholdningsartikler.
Se vores udvalg af planter med særligt luftrensende egenskaber her.
PLANTETERRARIER
Planteterrarier er lidt af en on-going trend, men i 2021 vil vi se meget mere til de lukkede terrarier hvor man får en lille bid af naturen selv indkapslet i en glasbeholder.
I et lukket terrarium skabes der et mini-økosystem hvor det genbruger luft, næringsstoffer og vand. Det vil sige at det er et selvbærende miljø, dog meget mindre og mere kontrolleret end ude i naturen.
Selvom det er lille, har det alle de komplekse forhold, der findes i naturen (mikroorganismer, jord, vandcyklus, sollys og organisk materiale). Over tid når der er opnået balance i økosystemet, vil en komplet vandcyklus udvikle sig. Når vand i jorden kommer i kontakt med sollys, fordamper vandet, kondenseres på terrariets vægge. De falder til sidst ned som regndråber, der kontinuerligt vander og nærer planterne – ligesom ude i naturen.
Planteterrarier er nemme at passe og utrolig smukke at kigge på! Det er nærmest helt terapeutisk at følge med i terrariets udvikling og bekræfter virkelig en i, at planter er levende organismer som lever og ånder.
Find Greenifys Planteterrarie lige her.
PLANTENØRDERI
Interessen for plantepleje vil kun blive større i 2021. Covid-19 gav os mere tid til at blive klogere, lære mere om vores planter og virkelig dyrke plantenørderiet. Vi ser en oprigtig interesse i plantepleje og et stort ønske om, at vores planter trives og har det godt.
Planter har brug for vanding, beskæring, ompotning, gødning og meget mere, men de fleste af os finder faktisk denne praksis afslappende. Det kræver, at vi sænker farten og dyrker langsommeligheden. Omsorg for planter har en positiv effekt på vores mentale velvære. Planter er levende organismer der konstant vokser og udvikler sig. Det er utrolig givende at se sine planter skyde nye blade og blive bekræftet i, at de trives grundet den pleje man giver dem.
Planter har brug for opmærksomhed og nogle mere end andre! I takt med, at vi har fået mere erfaring med at dyrke og passe grønne planter, er vi også blevet mere modige. Vi udfordrer os selv og tør i højere grad kaste os ud i planter, der er dyrere, mere sjældne og kræver ekstra pleje. Vi ser i højere grad planter som levende organismer, der skal ”nurses” og forkæles.
Vi vil lære mere om vores planter. Vi vil vide hvordan de vokser ude i naturen samt hvor i verdenen de kommer fra. Når vi har denne forståelse kan vi også nemmere give vores planter den pleje de har brug for. Ved at efterligne deres naturlige vækstbetingelser, vil man opleve størst succes med sine stueplanter.
I 2021 vil vi opleve, at folk investerer mere i plantepleje. Vækstlamper, plantebøger, mosstokke, næringstilskud og andet tilbehør vil i højere grad blive prioriteret.
EN PLANTE I GAVE
Planter er gaven som bliver ved med at give. Allerede i 2020 oplevede vi, at flere af vores kunder kom forbi vores lille jungle på Sturlasgade for at finde en den helt perfekte gave. Planter er en fantastisk gave som passer til enhver lejlighed, og som vil falde i god jord hos de fleste. Vi oplever, at planter ofte ligger højt ønskelisten. Den klassiske, friske buket vil i højere grad blive valgt fra til fordel af en flot, grøn plante som værtsgave. Blomster er for nu, men planter kan være for evigt.
OM MICHALA KJÆR-HOLM, STIFTER OG DIREKTØR
Michala stiftede Greenify i foråret 2015, med et brændende ønske om at gøre det nemmere at indrette sig med planter i storbyen, ude som inde. Michala er Greenify’s hjerte og sikrer, at Greenify’s koncept fortsat udvikler sig og bliver ved med at være Københavns sejeste online planteshop.