Forårsklargør dine stueplanter

Kalenderen siger forår og vækstsæsonen er så småt gået i gang.

Vi guider dig til hvordan du nemt og enkelt kan hjælpe dine stueplanter med at gøre sæsonovergangen lettere og give dem den pleje de har brug for.

 

Giv dine stueplanter en god start på vækstsæsonen

Foråret er et af de vigtigste tidspunkter på året for dine stueplanter. Efter nogle lange og mørke vintermåneder bliver dagene længere. Flere solskinstimer betyder, at dine stueplanter så småt begynder at vågne op fra deres vinterdvale. Det er derfor tid til at give dine grønne venner lidt ekstra kærlighed, så du kan hjælpe dem med at få en god start på vækstsæsonen. 

Tips til sunde planter i foråret

1. Ompot eller giv dine planter ny jord

Det perfekte tidspunkt at ompotte dine stueplanter er her i det tidlige forår, hvor vækstsæsonen starter og dine planter så småt begynder at vågne op fra deres vinterdvale. Ompotning vil stimulere ny vækst og give dem mere plads til udvide deres rodnet.

Uanset om du tilplanter i en større krukke eller blot giver dine planter ny, frisk jord, vil de elske den ekstra plads og de friske næringsstoffer i den nye jord, som du giver dem.

Når du ompotter dine planter er det altid en god idé at tjekke rodnettet. Et sundt rodnet har nemlig stor betydning for en plantes trivsel. Hvis rødderne er syge vil planten have svært ved at optage vand og næring optimalt. Sunde og raske rødder er saftspændstige og lyse i farven. Mistrivende rødder er derimod mørke, nærmest sorte, og kan være smattede eller helt indtørret. Trim døde og smattede rødder for at forhindre, at evt. forrådnelse spreder sig til resten af rodnettet.

 

2. Støv bladene af

Det er tid til forårsrengøring – og dine planter er ingen undtagelse. Den mørke vinter har sat sine spor og nu hvor solen rigtig titter frem, kan man se hvor man måske ikke har været helt omhyggelig med rengøringen.

Ansamling af støv på bladene hindrer planten i at absorbere forårets skønne sollys som den har brug for, her i begyndelsen af vækstsæsonen. Tør derfor bladene af med med en fugtig klud eller skyl den under bruseren. 

Ansamling af støv på plantens blade kan også resultere i bakteriedannelse og invitere til besøg fra ubudne gæster i form af insekter og andre skadedyr. Derfor er det vigtigt at holde bladene rene og fri for støv. Greenifys Bladgødning ‘JUNGLE MIST holder dine planters blade sunde, naturligt blanke og mere modstandsdygtige overfor bladsvampe. Derudover hjælper den også på næringsmangel. 

 

3. Justér vandingen

I vintermånederne har vores planter ikke haft brug for så meget vand, men længere dage og flere solskinstimer betyder, at det igen er tid til at vande hyppigere. Det bedste tidspunkt at vande sine planter er tidligt om morgenen eller tidligt om aftenen, når temperaturen er køligere, og fordampningen sker langsommere. Dine planter må aldrig være gennemvåde over længere tid – dette kan føre til forrådnelse af rodnettet. De fleste planter kan som udgangspunkt bedst lide at tørre lidt ud mellem vandingerne.

Mærk altid efter inden du vander – ikke kun i overfladen, men godt ned til rødderne. Brug evt. Greenifys Fugtmåler som en hjælpende hånd til at vurdere jordens fugtighedsniveau. 

 

4. Giv dine planter gødning

Dine planters aktive vækstsæson er begyndt og det er derfor et godt tidspunkt at give dine planter lidt ekstra energi. Du kan nu begynde at gøde dine stueplanter igen og dermed give dine planter de bedste forudsætninger for at vækste godt i foråret.

Giv dine planter en god start på vækstsæsonen med Greenifys Universalgødning, som sikrer en bæredygtig vækst og giver sunde og stærke planter inde og ude – dine planter vil takke dig!

 

5. Trim dine planter

Det fleste af vores stueplanter kommer fra tropiske steder i verden hvor luftfugtigheden er meget høj og hvor vækstbetingelserne er mere optimale for plantens naturlige rytme. Det kan være en udfordring at tilbyde sine planter netop disse vækstbetingelser – specielt i vintermånederne hvor fugtighedsniveauet kan falde drastisk i vores hjem grundet varm og tør luft fra radiatoren. Som en reaktion på dette kan planten få misfarvninger, gulne, tabe blade eller få brune og tørre bladspidser. Foråret giver dig den perfekte mulighed for at slippe af med de triste blade, fordi dine planter er ved at gå ind i en vedvarende periode med aktiv vækst.

Fjern døde blade, stængler eller blomster – de bliver ikke grønne igen desværre! Selvom det kan være hårdt kan det også være en god idé, at beskære levende vækst – specielt hvis din plante har fået lange, nøgne stængler henover vinteren. Dette vil stimulere ny vækst og give dig en tættere og mere fyldig plante. Nye og stærke stængler vil dannes i deres sted.

 

6. Overvej om din plante skal flyttes til en ny placering

Forår betyder længere dage og kraftigere sollys. Har du flyttet dine stueplanter hen i et sydvendt vindue henover vinteren, for at give dine planter de bedste vækstbetingelser i de mørke måneder, er det tid til at overveje om de skal flyttes til en ny placering. 

Sollys i sydvendte vinduer er oftest for kraftigt til de fleste stueplanter, udover kaktusser og sukkulenter. Vær derfor opmærksom på om du skal finde en ny placering til dine planter her i foråret inden solen bliver for kraftig henover de næste måneder.

 

7. Kærlighed til planterne

Kickstart vækstsæonen med vores Plantepleje Kit – den ultimative kærlighedserklæring til dine planter.⁠ Vores planteplejekit indeholder alt du skal bruge til, at få succes med din indendørs jungle. Vores Plantepleje Kit er skabt til plantenørden, den spirrende begynder eller til dig som blot ønsker at give dine grønne planter lidt ekstra kærlighed. I pakken får du nogle af vores mest populære planteplejeprodukter som giver sunde og stærke planter. Bestil dit Plantepleje Kit på vores webshop og få det leveret direkte til døren i hele Storkøbenhavn og Aarhus, eller få det sendt til en pakkeboks nær dig i hele landet.



Vi ønsker dig og dine planter et dejligt forår!

// Hold øje med Plantebloggen hvor vi holder dig opdateret på de seneste plantetips og tricks