5 GODE TIPS TIL FERIEVANDING

Sommeren er sæson for at komme på ferie og væk fra hverdagen. Det betyder også, at du måske er nødt til at lade dine skønne planter være alene hjemme.
 
Vi har derfor samlet vores fem bedste tips og tricks til, hvordan du bedst hjælper dine planter gennem sommeren.

VAND DINE PLANTER PÅ FORHÅND
Sørg for, at dine planters jord er godt fugtig og vand lige før du tager afsted på ferie.
 
OVERVEJ DINE PLANTERS PLACERING
Hvis solen skinner flere dage i træk, kan det være en god idé at flytte dine planter til en placering med mindre lys. Derved forbliver jorden fugtigere i længere tid - sørg dog for, at de stadig får noget naturligt sollys.
 
PLACER DINE PLANTER SAMMEN
Planter trives bedst sammen. Ved at placere dine planter på ét sted, øger du luftfugtigheden omkring dem. Planterne hjælper på den måde hinanden med at holde sig friske, og der er større chance for, at de overlever mens du er væk.
 
BRUG SELVVANDINGSGLAS
Selvvandingsglasset er ideelt til når du skal væk fra dine planter. Selvvandingsglasset vil gradvist give dine planter vand og derved holde jorden fugtmættet.

Se vores udvalg af selvvandingsglas og plejeprodukter her
 
ALLIER DIG MED EN PLANTESITTER
Skal du på ferie i mere end 2 uger, er det altid en god ide at få en
nabo eller ven til at komme forbi og se, om dine planter har det godt og evt. vande dem, hvis de har brug for vand. Fugtigheden på planterne kan tjekkes vha. vores fugtmåler.
 
Vær opmærksom på, at disse råd blot er vejledende. Gør det nemmere for dig selv og anskaf dig en fugtmåler, og slip for at over- eller undervande dine planter.
 
Kunne du tænke dig, at blive klogere på plantepleje, kan du læse mere i vores planteguide.