Vanding - hvad er vigtigt?

Det gør ikke den store forskel, om du vander oppefra eller nedefra. Du skal bare være sikker på, at din plante får nok vand. Når jorden er meget tør, vil meget af vandet løbe lige igennem, hvis du vander oppefra. Vandet når slet ikke, at trænge ind til røddernes kerne. Derfor skal du vande en smule ad gangen, så al jorden langsomt bliver våd.

En anden måde at vande på er, at sætte planten i blød og lade den suge al det vand den har brug for. Dette virker kun hvis krukken har et drænhul i bunden, og er især en god teknik til mindre planter. Det er svært at sige præcis hvor meget vand, og hvor ofte man skal vande sin plante. Det handler om at lære sin plante at kende. Der er mange faktorer der spiller ind, fx placering, lysforhold, årstid, krukke type og klima.

TRE HURTIGE TIPS

  1. Forstøv dine planter for at øge luftfugtigheden
  2. Sæt altid filtdutter under undefade så der kommer luftcirkulation
  3. Drej dine planter så alle bladene får lys

Se og mærk altid på jorden inden du vander - brug gerne din Greenify Fugtmåler. Er jorden helt tør og porøs, må du altid godt vande. Er jorden derimod fugtig eller decideret våd, har din plante ikke brugt al det vand den har fået.

Forsøg dig frem i forhold til mængden, men sørg for at krukken kan rumme vandmængden, så vandet ikke løber ud af underskålen. Jo større planten er, jo mere vand skal der til. Mindre planter i små krukker behøver ikke så meget vand, til gengæld skal de vandes oftere, da den lille jordmængde tørrer hurtigere ud.

Hvis du benytter Greenify's Universalgødning, skal du ikke være nervøs, da den naturlige sammensætning af sporstoffer og mineraler er i tråd med plantens egen sundhed.