Placering - står din plante korrekt?
Det er altid godt at have en specifik placering i tankerne inden du køber planter i øst og vest. Start med at tænke lidt over, hvor din plante stammer fra. Er den normalt at finde i ørkenen, i bunden af junglen eller stående på en italiensk bjergskråning? Dette kan være en god indikator for plantens optimale trivselsforhold, og give dig indsigt i hvor planten helst vil placeres. Vi har selvfølgelig gjort alt dette for dig, så du behøver kun at kigge på ikonerne, for at finde en plante, som passer til den ønskede placering hjemme hos dig.
SKYGGE er et relativt vidt begreb, når det kommer til planter. Som tidligere nævnt vil planter have det bedst i rum, hvor der er noget naturligt lys, som kan komme ind ad vinduet. Så når du støder på ikonet med fuld sky, så er det planter, som kan stå i nordvendte rum eller andre mørkere kroge i dit hjem.
INDIREKTE SOLLYS har næsten ingen begrænsninger. Ikonet med solen bag skyen indikerer at denne plante vil kunne trives på placeringer med indirekte sol eller vandrende skygge. Mere konkret vil denne placering betyde, at der på et eller andet tidspunkt i løbet af dagen vil komme sollys ind til planten, modsat planterne i SKYGGE, som kun vil opleve himmellys. De fleste stueplanter trives bedst på en placering med indirekte sollys.
DIREKTE SOLLYS er fuld gas på solen og sydvendte vinduer. Det er planter, som trives under ekstrem tørke og kraftigt udtørrende forhold. Kaktusser trives blandt andre på placeringer med direkte sollys.