Forvandl dit uderum til en grøn og stemningsfuld oase

Efteråret er her – og selvom vi bruger mere tid indenfor, er der ingen grund til, at altanen eller terrassen skal stå bar og trist. Tværtimod kan du forvandle dit uderum til en grøn og stemningsfuld oase, der giver glæde både, når du opholder dig derude, og når du nyder udsigten indefra. Med stedsegrønne planter, efterårets blomstrende favoritter og de rette hyggelige detaljer kan du skabe et rum, der holder sig smukt og indbydende hele efteråret og ind i vinteren.

 1. Tænk stedsegrønt året rundt

Når bladene falder, er det de stedsegrønne planter, der holder terrassen levende. Prøv fx:

  • Nåletræer i krukker

  • Bambus med fine blade, der står grøn hele vinteren

  • Glansmispel for struktur og farve

2. Fyld krukkerne med efterårsfavoritter

Efteråret bugner af planter, der giver både farve og struktur:

  • Græsser for bevægelse og spil i vinden

  • Lyng i smukke nuancer

  • Høstanemone med sensommer- og tidlig efterårsblomstring

  • Hortensia & syrenhortensia, der både er smukke nu – og tørrer op til dekorationer og kranse i vintermånederne

3. Høst af krydderurterne hele vinteren

Mange krydderurter er overraskende hårdføre – og giver både duft og smag til efterårets køkken.
Prøv fx: rosmarin, timian, oregano, salvie og mynte. Perfekt til te, simreretter og julemad.

4. Vælg de rigtige krukker

For at dine planter kan klare vinteren, er det vigtigt med:

  • Frostsikre krukker

  • Godt dræn – fx hul i bunden og et lag leca

  • Placering i læ for de mere sarte planter

5. Skab hygge med lys og tekstiler

  • Lanterner, lyskæder og fyrfadslys giver varme og stemning på selv de mørkeste aftener.

  • Et par tæpper eller skind kan gøre det ekstra indbydende at tage en kop te udenfor – også i kølige temperaturer.

Med de rette planter, krukker og lidt ekstra hyggeelementer bliver din altan eller terrasse et sted, du kan nyde hele året – også når temperaturen falder. Husk, at det ikke kun handler om at sidde ude – det skal også være hyggeligt at kigge ud på indefra.               

Se her vores aktuelle udvalg af efterårsplanter og krukker.

God fornøjelse !