Derfor skal du vælge danskproducerede planter til din altan

Hos Greenify sætter vi en ære i at levere kvalitetsplanter til dit altan univers. Vores planter er altid sæsonaktuelle, hårdføre og særligt håndplukkede fra danske gartnerier. Når du vælger planter til din altan, er mulighederne mange. De seneste år er udvalget af blomster og krydderurter i supermarkederne blevet markant større, men det kan være svært at gennemskue, hvor planterne kommer fra, og om de faktisk passer til årstiden og dine behov. Ved at vælge dansk dyrkede planter, som er dyrket på friland, sikrer du dig planter, der er tilpasset det danske klima og årstiden. Det øger ikke bare chancen for succes med dine planter, men også glæden ved et smukt og grønt udemiljø på din altan. 

Fordele ved danskproducerede sæsonaktuelle planter

Sæsonaktuelle planter er dem, der naturligt befinder sig i deres vækstsæson. Det betyder, at de har optimale betingelser for at trives, når du planter dem ud. Dansk Dyrkede planter fra friland er dyrket specifikt til at håndtere de varmeforskelle, vi oplever i Danmark. Resultatet er stærkere, mere robuste planter, der kan klare sig bedre under de skiftende vejrforhold. 

Når du vælger sæsonaktuelle planter, mindsker du også risikoen for frostskader, da planterne allerede er tilpasset de naturlige temperaturudsving i vores klima. De er kort sagt bedre rustet til at skabe et varigt grønt udtryk på din altan, helt naturligt. 

  1. Bedre tilpasset klimaet
    Danskproducerede planter er dyrket under de samme klimaforhold, som de vil vokse videre i på din altan. Det betyder, at de har lettere ved at etablere sig og trives, da de ikke udsættes for en brat omstilling fra et andet klima.

  2. Mindre miljøbelastning
    Når du vælger planter, der er produceret i Danmark, reducerer du CO2-aftrykket markant, da de ikke skal transporteres over lange afstande. Dette bidrager til en mere bæredygtig livsstil.

  3. Større biodiversitet
    Sæsonaktuelle planter tiltrækker insekter som bier og sommerfugle, der har brug for føde og ly. Ved at vælge lokale arter understøtter du den naturlige biodiversitet i dit område.

  4. Længere holdbarhed og sundere planter
    Da danskproducerede planter ikke skal transporteres over lange afstande eller tilpasse sig nye vækstbetingelser, er de ofte sundere og holder længere. De har ikke været udsat for stressende forhold, hvilket betyder, at du får en stærkere plante. 

 Du finder vores planter til altanen her

Udfordringer ved importerede planter 

Mange planter fra supermarkederne er importerede fra udlandet og fremtvunget under kunstige forhold. Selvom de kan se flotte ud, når du køber dem, har de ofte ikke haft tid til at udvikle sig naturligt, og det gør dem mere sårbare, når de møder de danske forhold. 

Derudover er det en udfordring, at personalet i supermarkeder sjældent har tilstrækkelig viden om planter, og derfor ikke kan rådgive om plantevalg og pleje. Planterne bliver desuden ofte opbevaret under uhensigtsmæssige forhold, hvilket kan påvirke deres sundhed og levetid, før de overhovedet når hjem til dig. 

Typiske udfordringer ved importerede planter

  • Svagere rodnet:
    Fremtvungne planter har ikke haft tid til at udvikle stærke rødder, hvilket gør dem mindre modstandsdygtige overfor vind og regn. 
  • Kortere blomstringstid:
    Planter, der er drevet frem, blomstrer hurtigt af, fordi deres naturlige vækstcyklus er blevet fremskyndet. 
  • Dårlig tilpasning til klimaet:
    Importerede planter er ikke skabt til at klare de danske vejrforhold. 
  • Manglende rådgivning:
    Uden kyndig vejledning risikerer du at vælge planter, der ikke egner sig til årstiden eller din altans forhold. 

Ved at vælge dansk dyrkede planter og planter fra kyndige plantehandler, kommer du i højere grad uden om disse problemer. 

God fornøjelse!