Tips til haven i september

Sommeren er officielt ovre og efteråret begyndt. Det er september med det bløde lys og masser af moden frugt såsom blommer, figner, æbler og pærer. De smukke hortensiaer står i blomst og pryder din have og altan. Jorden er stadig varm og det er tid til at få plantet nye stauder. Det er også denne måned du kan starte med at plante blomsterløg i dine bede og krukker.

Her får du en oversigt over de opgaver der venter i haven, på terrassen og altanen.

Blomsterløg i krukker og bede

Gennemgå dine krukker og tøm dem for afblomstrede sommerblomster. Plant eventuelt blomsterløg i dine krukker, så du har noget smukt at se på i foråret.

Du kan med fordel plante både tidligt blomstrende og sentblomstrende blomsterløg, så der er interesse hele foråret og forsommeren.

Se vores udvalg af blomsterløg her.

Stauder

Efteråret er det perfekte tidspunkt at plante nye stauder, flytte eller dele de tidligt blomstrende stauder, så de har tid til at etablere sig inden næste blomstring.

Se vores udvalg af smukke stauder her.

Skift sommerblomster ud med stedsegrønne planter

I september er det også tid til at skifte dine sommerblomster ud med efterårsplanter i dine altankasser og krukker. Du kan f.eks sætte alunrod, små fyrretræer, lyng, stedsegrønne bregner, bambus og buksbom for at skabe en hyggelig terrasse, altan eller måske et indbydende indgangsparti.

Se vores stedsegrønne udendørsplanter her.

Fjern ukrudt

Det er altid en god ide at få fjernet mest muligt ukrudt løbende, på den måde undgår du at ukrudtet selvsår sig og spreder sig og planterne får fred til at vokse sig store uden konkurrence næring og vand i jorden. Skulle det alligevel være nødvendigt, anbefaler vi at du fjerne ukrudt fra bede og krukker, så dine stauder, løg og stedsegrønne planter får de bedste betingelser for at etablere sit rodnet inden vinteren.

Mangler du redskaberne til opgaverne, kan du finde det lige her.

Beskæring i september

  • Taks er en af de mest alsidige nåletræer, der er velegnet til hække, skulpturelle former eller solitær beplantning. Den bedste tid til at beskære taks er i det tidlige forår eller sensommeren. Start med at fjerne døde, beskadigede eller syge grene, og form derefter planten ved at trimme tilbage til sunde knopper eller skud. Taks kan også tåle en hårdere beskæring, hvis den er blevet for stor. Sørg for at bruge skarpe beskæresakse for at undgå at flosse grenene.
  • Laurbærkirsebær er en flot stedsegrøn busk eller hæk som vokser ca. 50 cm om året og tåler sol/halvskygge. Den skal beskæres i sensommeren eller i efteråret, så september er den perfekte måned at beskære den i.

Nyd september haven og god arbejdslyst.