Haven i oktober
Oktober er ideel til at plante om og plante nyt. Selv om sommeren for længst er forbi, er der derfor stadig meget at gøre i haven. Vejret er blevet koldt og fugtigt, og lysten til at gå i haven er nok noget begrænset i forhold til i sommers. Men der er stadig masser, der skal gøres, inden frosten for alvor sætter ind.
Plant ny hæk
Har du brug for en ny hæk eller at udskifte nogle af dine hækplanter, så er det optimalt at plante barrods hækplanter nu, da jorden stadig er varm. Husk at holde rødderne fugtige, når du får dem leveret. Planterne er på vej i dvale, men får de bedste vækstforhold ved at blive plantet i efteråret. Planterne begynder nemlig at bruge deres ressourcer på ny rodvækst, før de går i dvale. Det er langt nemmere nu, da de ikke kæmper med varme og tørke her i oktober måned. Se vores udvalg af hækplanter Her.
Plantning af løg
I oktober kan du stadig plante forårsblomstrende løg som perlehyacinter, påskeliljer og tulipaner. Med vores Løgpakker fra Greenify kan du nemt få fat i et udvalg af smukke løg, der vil blomstre i det tidlige forår. Plant løgene i grupper for en flot effekt og sørg for, at de er placeret i veldrænet jord. Se vores blomsterløg Her.
Plantning af frugttræer
Du kan plante frugttræer både i foråret og efteråret. Vil du være sikker på at få det bedste resultat, er det dog en god idé at plante det i efteråret. Her er solen nemlig mild og vandmængderne som regel ideelle til etablering af nye planter.
Start med at grave et hul, der er stort nok til, at du kan stille frugttræet ned uden at bukke rødderne. Vand jorden godt igennem både før og efter plantningen. Placér træet i samme dybde, som det stod i potten og fyld op med jord i hullet.
Sæt evt. en støttepæl i jorden ved stammen og fastgør en sele omkring frugttræet. Så står frugttræet bedre imod vind og vejr.
Flytning af buske og træer
Det er bedst at flytte træer og buske om efteråret eller i det tidlige forår. Du skal prøve at få så meget rodnet med som overhovedet muligt. Lad være med at ryste jorden af rødderne, da du så mister og beskadiger de små, fine rødder. Husk at vande busken eller træet godt efter flytningen.
Flyt og del stauder
Oktober er den sidste måned for deling og plantning af stauder. Deler du meget gamle stauder, er det ofte en god ide, at kassere den midterste del, der ikke længere er så aktiv og frisk, som den yderste del. Hvis du har stauder i haven som blomstrer her i oktober, så vent med at dele og flytte dem til det tidlige forår.
God fornøjelse med haven i oktober.