Forår i vente – sådan planter du blomsterløg
Drømmer du om et farverigt og levende forår i haven eller på altanen? Så er efteråret det helt rigtige tidspunkt at plante blomsterløg. Når løgene kommer i jorden nu, danner de stærke rødder og er klar til at springe ud med farver og energi allerede fra marts.
Hos Greenify har vi gjort det nemt for dig med færdige løgpakker og æstetisk sammensatte blomsterløg-mix, så du kan skabe smukke farvekombinationer og sikre blomstring over flere måneder – uden besværet med at udvælge sorter og beregne afstande selv.
Se hele udvalget af vores blomsterløg her
Trin-for-trin: Sådan planter du blomsterløg med succes
1. Vælg det rigtige sted
Find et solrigt sted (eller let skygge) med veldrænet jord. Undgå tung, fugtig jord, hvor løgene kan rådne. Er jorden kompakt, kan du forbedre den med lidt sand eller kompost.
2. Gør jorden klar
Løsn jorden til ca. 20–30 cm dybde og fjern ukrudt og sten. Det giver løgene de bedste vækstbetingelser.
3. Plant i den rigtige dybde
En god tommelfingerregel er at plante løget ca. 3 gange så dybt som løgets højde.
-
Tulipaner: 10–15 cm dybt, 10–15 cm mellemrum
-
Allium: 10–15 cm dybt, 15–20 cm mellemrum
-
Påskeliljer: 15–20 cm dybt, 10–15 cm mellemrum
-
Perlehyacinter: 5–8 cm dybt, ca. 5 cm mellemrum
Sæt løgene med spidsen opad og dæk dem med jord. Tryk let, så der ikke er luftlommer.
Tip: Gør plantningen lettere med vores løglægger i rustfrit stål – den sikrer præcise plantehuller og korrekt dybde hver gang.
4. Vand efter plantning
Vand grundigt efter plantning, så løgene kan etablere sig. Undgå dog at jorden bliver stående våd.
5. Beskyt mod sultne gæster
Mus og muldvarpe elsker blomsterløg. Læg evt. et fintmasket net over området, dæk med barkflis – eller plant løgene i krukker og højbede.
6. Pleje efter blomstring
Lad bladene visne helt ned, når blomstringen er slut – det giver næring til løgene og sikrer blomstring igen næste år.
Gør det nemt med Greenifys færdige løgmix
Med vores nøje sammensatte løgmix - enten vores favorit blomsterløg mix eller vores luksus blomsterløg mix får du:
-
Æstetisk helhed: Harmoniske farver og højder, der passer perfekt sammen.
-
Lang blomstring: Kombination af tidlige og sene sorter, så du har glæde fra marts til juni.
-
Nem planlægning: Alt er sammensat for dig – du skal bare plante.
-
Topkvalitet: Vinterhårdføre løg udvalgt for optimal vækst og blomstring.
Vores løgmix indeholder fx tulipaner, frittalaria, påskeliljer, perlehyacinter og allium i smukke nuancer af hvid, rosa, lilla, fersken og bordeaux. Sammen skaber de et blomstrende bed i flere lag – fra de lave perlehyacinter i forgrunden til de høje allium i baggrunden.
Klar, parat, plant!
Efteråret er kort – men resultatet varer i årevis. Med en færdig løgpakke fra Greenify bliver processen både nemmere og sjovere. Vælg dit yndlingsmix, plant det i jorden nu – og glæd dig til et blomstrende, farverigt forår.
Gør haven klar til foråret – se alle blomsterløg her
God fornøjelse!