Ledige stillinger - Greenify København

Ledige stillinger

Studiejob

Vil du være en del af en grøn, dansk start-up virksomhed i rivende udvikling? Er du smilende, udadvendt og imødekommende?

Så er du den, vi leder efter til at hjælpe os med at gøre Storkøbenhavn grønnere!

Du har nu muligheden for at blive en del af et lille, men stærkt team i en virksomhed i vækst - i et job med stort ansvar og stor afveksling.

Dine ansvarsområder

I Greenify er opgaverne mange og hænderne få, så vi leder efter en person med gå-på-mod og initiativ. De primære arbejdsopgaver vil inkludere;

  • Levering af planter til private kunder sammen med vores chauffør hver tirsdag fra cirka 15-21
  • Rengøring af vores lille kontor samt indkøb
  • Eventuel deltagelse på markeder, messer og i pop ups
  • Løbende ad hoc opgaver

 

Dine kvalifikationer

Du er formentlig i gang med en ungdomsuddannelse eller har sabbatår. Du er pålidelig, smilende og imødekommende. Du udviser engagement og initiativ, og er god til at arbejde selvstændigt med dine opgaver. Du har en god ordenssans og kan udføre lettere rengøring på vores lille kontor (støvsugning, gulvvask, aftørring af borde o. lign.). Det er et krav, at du er en initiativrig teamspiller med en positiv indstilling.

 

Om jobbet og ansøgningsfrist

Vi forventer, at du kan arbejde 2 faste dage om ugen - hvoraf tirsdag er den ene, da dette er leveringsdag eventuelt også torsdag i dagtimerne, hvor vi leverer til virksomheder.

Stillingen er timelønnet. Ansøgningsfrist er fredag d. 4. maj.

Send din ansøgning til michala@greenify.dk

 

Om Greenify

Greenify er en dansk start-up virksomhed, der tilbyder færdigplantede grønne løsninger leveret til døren – både til private og virksomheder. Siden april 2015 har vi gjort Storkøbenhavn grønnere via et stort udvalg af stueplanter, udendørsplanter, kryddderurter, altankasser og indretningsløsninger for store og små virksomheder.  Vi ønsker at gøre grønne løsninger tilgængeligt for alle – også selvom man bor i en travl storby.

TOP