Ansvarlighed - Greenify

Ansvarlighed

Et køb hos Greenify giver ikke kun et grønt indspark til stuen eller kontoret.
For hver ordre på over 500 kr. planter Greenify et træ.

Skove er mere end bare en samling af træer - de er integrerede økosystemer og hjem for mange dyrearter. De har stor betydning for karbon- og vandcyklusserne, som gør liv på Jorden muligt. Når skove ryddes medfører det store forandringer, der påvirker liv både lokalt og globalt.

Den vedvarende rydning af skove har store konsekvenser for vores planets biodiversitet. Derfor vil Greenify gerne give noget tilbage til naturen. Som Reforestation Partner hos One Tree Planted hjælper vi med at genplante vores Jord med træer. Hver gang du lægger en ordre på mere end 500 kroner, sørger vi for at plante et træ.

I de første tre måneder har vi valgt at plante træer i Indonesien, som står overfor en af de største skovrydningskriser.

Eksperter hævder at Indonesiens største regnskov kun har 20 år tilbage, før den er helt ryddet. Men konsekvenserne strækker sig langt udover kun at påvirke dyrelivet. 85 % af landets udledning af drivhusgasser er en direkte konsekvens af skovrydning. Derfor tæller hvert et træ, som plantes. Genplantning af skov i Indonesien har ikke kun afgørende betydning for landets dyreliv og befolkning, men er også livsnødvendig i absorberingen af de store mængder kuldioxid, som palmeolieindustrien pumper ud.

Fremover vil du have mulighed for at være med til at bestemme, hvilket udsat område vi skal plante træer i. Du kan læse meget mere om non-profit organisationen One Tree Planted, og deres arbejde med at genplante træer på vores planet her.

Vi giver tilbage til naturen

"Det har længe været et ønske
at give noget tilbage til naturen,
som vi i højere grad skal værne om.
Vi får så mange glæder fra naturen,
og derfor er vi også forpligtet til
at tage del i de gode grønne initiativer."

Et grønnere miljø

 

Vores krukker og altankasser er produceret i miljøvenligt genbrugsplast!

Vores egne krukker og altankasser er udviklet til at give dine planter de bedste betingelser uden at gå på kompromis med miljøet. Krukkerne er lette, frostsikre og produceret i materialet SPW, som er et blandingsmateriale bestående af genbrugsmaterialer. "S" = Stone powder "P" = Plastic og "W" = wood dust.

Plasten består af polyethylene og polypropylene. Materialet er patenteret og udviklet netop for at få krukker og kasser som er lettere, solide, frostsikre og mere miljøvenlige end mange andre lignende produkter på markedet.

Et godt arbejdsmiljø kræver levende omgivelser

Planter er ikke kun smukke at se på - flere undersøgelser peger på deres gavnlige indvirkning på kontorets indeklima og medarbejdernes trivsel. Planter reducerer antallet af toksiner i luften og er med til at skabe et friskt kontormiljø for dig og dine kolleger.

Planter på kontoret kan skabe gladere medarbejdere, et lavere stressniveau og bedre arbejdsvilkår. Vi hjælper dig med at tage ansvar overfor dine kolleger og medarbejdere.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
ligesom 2.000 andre

Modtag grøn inspiration til dit hjem eller din virksomhed;
opskrifter med krydderurter; grøn indretning; trends og meget mere

TOP