Klargør din vinteraltan

/ / Inspiration

Dagene bliver kortere og koldere og vi rykker ind i de varme stuer, men det er ikke ensbetydende med at du ikke kan kigge ud på en smuk grøn vinteraltan! Læs med her, hvis du kunne tænke dig tips og tricks til hvordan du får din altan til at se skøn ud, selvom vinteren banker på døren.

 

Nordmannsgran

 

Vinteraltan på den nemme måde

1.

Vinden er med til at udtørre planterne. Hvis det blæser meget, er det derfor en
god ide at  rykke dine planter lidt i læ op mod husmuren, hvis muligt. Det er også med til at isolere dine planter bedre, og sikre mod hård frost.

2.

For at beskytte dine planter mod frost, kan du evt. dække pottejorden med kakaoskaller, pyntebark eller grangrene. Det vil give et yderligere lag isolering og beskytte plantens rødder.

3.

Når nattefrosten har sat ind, er det en god ide at vente med at vande til midt på dagen når jorden har haft tid til at tø op – så er rødderne klar til at optage væsken. HUSK at du generelt skal vande sparsomt på denne tid af året. Det regner mere, og fordampningen er meget lav, hvorfor der slet ikke er det samme behov for vand i sammen mængder, som hen over forår og sommer.

 

krukke-grene-jul-greenifyPlanter i krukker og kasser er mere udsatte end udplantede planter

Den største risiko for dine planter hen over vinteren er,  hvis jorden i din altankasse eller krukke bundfryser så rødderne ikke har mulighed for at optage vand, eller hvis planterne får for meget vand så de drukner. Det gælder også de vinterhårdføre planter.  Men mist ikke modet – faktisk er det nemmere at passe dine planter på altanen hen over efterår og vinteren, da behovet for vand og gødning er minimalt, og der skal ikke nippes blomster.

DrænFerieklar Altan

Det danske vintervejr er skønt og vådt. For at sikre at dine planter ikke drukner, er det vigtigt, at der er drænhuller i bunden af din altankasse eller krukke. Alle Greenifys altankasser og krukker har dræn i bunden så overskydende vand kan løbe fra. HUSK at fjerne bundproppen så drænsystemet virker efter hensigten.

Krukker og Kasser

Krukker af ler er tilbøjelige til at revne i frostvejr, hvorfor du bør undgå at have disse krukker ude i løbet af vinteren. Greenifys kasser og krukker af genbrugsplast er frostsikre, og kan derfor sagtens overvintre ude på vinteraltanen.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *