Frosne Krydderurter

/ / Opskrifter med krydderurter
frosne krydderurter

Det kan lyde underligt, men faktisk kan du bevare dine krydderurters fantastiske smag ved at fryse dem ned.
Særligt grønne, bløde urter som f.eks. estragon, basilikum, persille og kørvel egner sig rigtig godt til at blive frosset ned i små smagsterninger.

Frosne Krydderurter: frisk smag!

Du skal bruge:
En god håndfuld friske krydderurter
4 dl. olivenolie
Isterningebakke

Dyp hurtigt krydderurterne i kogende vand og læg dem herefter i en skål med isvand. Dette hjælper med at holde på krydderurternes smukke, grønne farve. Sørg for, at krydderurterne er tørre, før du blender dem med din lækre olivenolie. Hæld blandingen i din isterningbakke og frys de grønne smagsterninger, indtil du skal bruge dem.

Nu har du smagen af friske krydderurter, også selvom at dine krydderurter i altankassen er trætte og vinterklar. Brug dine krydderurteterninger til stegning, i marinader eller til andre lækkerier, hvor du ellers ville have brugt olie og krydderurter. Kun fantasien sætter grænser!
Fyld din altankasse selv eller vælg én af vores favoritkasser – så er du sikret en grøn altan fyldt med lækkerier!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *